Ny blog Friday, 26. Nov 2010
Skrevet af paya under Ukategoriseret, CommentsHejsa allesammen.
Har startet en ny blog på: http://piaheleneblog.urbanblog.dk/
Håber i vil læse med 
Spaghetti Bolognese og Mathilde. Sunday, 1. Feb 2009
Skrevet af paya under Åh den lykke, Comments
Det’ søndag. Mange elsker søndagen, for at være dagen hvor man med god samvittighed kan traske rundt i sin pyjamas hele dagen lang. Desuden inkluderer søndagen også helst en sofa (eller en seng) man glædeligt kan kaste sig i og så ellers dovne den af med tv-shows og film den hele lange dag.
For mit vedkommende inkluderer de fleste søndage også problemer når det kommer til et af livets store spørgsmål: “Hvad søren skal jeg spise til aftensmad!?”. For på en eller anden måde virker køleskabet altid enormt tomt om søndagen! Og da det er min ugentlige hviledag, har jeg umådeligt svært ved at overbevise mig selv om, at skulle gå ud og handle ind.
Derfor ender jeg for det meste med at skulle være kreativ og klare mig med rester. Idag var jeg så heldig at have spaghetti bolognese stående i køleskabet (yes!), og lige som jeg troede at jeg var nødt til at slukke tørsten med kedelig vand, fandt jeg Mathilde (yes yes!). Jeg er kæmpe fan af Mathilde kakaomælk!
Så jeg udbringer hermed en skål (i Mathilde), og ønsker alle en forhåbentlig lige så vellykket søndag som den jeg har 
Kvinde, kend din neglelak! Friday, 30. Jan 2009
Skrevet af paya under Åh den lykke, 2 Comments
Hvor kan det bare være dybt frustrerende at skulle lede efter den bedste og mest holdbare neglelak! Don’t I know it! Jeg har brugt flere år af mit liv på netop dette, og det skulle først være idag at jeg fik min egen åbenbaring.
Depend! Yes! Jeg fandt 2 små, og lidt kære, neglelakke i den lokale Matas forleden. 25 kroner stykket. Det var lige til at overkomme, og på rigtig dansk manér fik jeg erhvervet mig 1 rød og 1 hvid neglelak. Jeg var godt spændt på, hvor længe denne billige neglelak ville holde og hvordan den så ud, og jeg blev virkelig positivt overrasket!
Den var for det første supenem at påføre (jeg tror aldrig det er lykkedes for mig før, at holde farven indenfor “stregerne”). Og for det andet, så det stadig pænt ud efter et par dage. Jeg er fra idag blevet reddet ud af neglelaks-junglen, og gudskelov for det.
Til jer, der ligesom jeg, er lidt af en midlertidigt fattigrøv, så vil jeg anbefale at prøve denne. Og ellers ønskes i alle en god jagt derude efter den perfekte neglelak
Drømmer om… Friday, 30. Jan 2009
Skrevet af paya under Åh den lykke, Comments… denne smækre sag!
Med en halvdød computer på værkstedet og en næsten lige så død reserve-computer i brug, er det umuligt ikke at dagdrømme hele dagen væk om en ny lækker computer!
Denne ACER netbook fangede min opmærksomhed allerede for et par måneder siden, og den skulle eftersigende kunne klare det meste. Den er lille og noget så bedårende!
Jeg vil bruge resten af dagen, og højst sandsynligt resten af ugen også, på at lade som om at denne computer allerede er min! Suk!
Mig og min iPod shuffle. Thursday, 1. Jan 2009
Skrevet af paya under Lovely iPod, 1 Comment
På en togtur mod København, for ikke så lang tid siden, faldt jeg i snak med en flink kvinde. Samtalen drejede sig hurtigt ind på et populært apparat, som vi begge føler en stor kærlighed for; iPod’en. På trods af dens lille størrelse, er den ikke til at leve foruden. Den står for underholdningen på bl.a. cykelturen, flyrejsen og under den ugentlige rengøring. Hvad end, om man bare har brug for at få tiden til at gå, eller om humøret skal piskes op, så er iPod’en der altid til at redde situationen.
Vi kunne dog også hurtigt blive enige om, at der var et irritationsmoment ved iPod’en - som også går igen på de fleste musikafspillere. For mens man fylder den med en masse lækkert musik, virker det også som om at der altid får sneget sig nogle numre på, som vi egentlig ikke bryder os om. Jeg snakker her om de obligatoriske numre man altid hurtigt zapper forbi, fordi man faktisk aldrig gider at høre dem. Og hvad der er værre er, at på trods af at man op til flere gange dagligt zapper forbi de numre, og irriteres over deres eksistens, er man som regel også for doven til at få numrene slettet. Det virker så simpelt. Det er bare et tast på knappen. Delete. Og så er den ude af verdenen. Er det virkelig tilladt at være så doven? 
Mine zap-videre-numre er for tiden: “Deep Blue Sea” med Deep Forest, “Inside and Out” med Feist og “Grow Closer Together” med Gregory Isaacs. Jeg forstår på ingen måde hvordan de er havnet på min iPod shuffle, eller hvorfor de har fået lov til at blive liggende så længe. Men nok om min egen dovenskab; nu er det så at jeg sidder og bliver nysgerrig efter alle I andres vaner:
Kære Allesamen, please stå frem hvis I lider af samme dovenskab som jeg, og i så fald, hvilke er Jeres zap-videre-numre for tiden?
Hvem er synderen? - Julehistorien, 10. afsnit Friday, 12. Dec 2008
Skrevet af paya under Julehistorien, CommentsDet var Anna, som stod i mørket.
Thomas følte sig for første gang på denne kolde decemberdag varm indeni. Synet af sin elskede gav ham en følelse af ro og tryghed. Men som han langsomt nærmede sig hende, kom den snart tilvante angst tilbage. Anna stod med foroverbøjet hoved, og hendes blik flakkede rundt og nærmest nægtede at få øjenkontakt.
Han tænkte for sig selv:
»Hvad har hun dog gjort, min Anna? Hvorfor ser hun så skyldig ud? Og hvorfor er de ude efter mig?«
Thomas blev straks revet ud af sine tanker, idet Helga hev fat i ham og slyngede ham ned i en havestol ved siden af sin far. Helga stillede sig truende over for Thomas og sagde med vred stemme:
»Du skal bare vide, at hvis ikke en af jer tager ansvar for det her snart, så bliver dette jeres sidste jul sammen!« Thomas var lammet af skræk og fik knap fremstammet: »Jeg… jeg… ved ikke, hvad du snakker om.« Helgas ansigt trak sig sammen i vrede, mens hun råbte:
»Tro ikke, at jeg ikke kender til jeres planer om Maria! På grund af jer kan mit rygte være ødelagt for altid!«
»Maria,« tænkte Thomas arrigt. Siden dumme Maria fra Colombia var kommet ind i hans fars liv, var alting gået galt. Thomas kunne med ét mærke sin fars åndedræt blive tungere og tungere, og pludselig sprang han op af sin stol og hulkede fortvivlet:
»I må ikke gøre os noget. Vi har intet gjort! Du må tro mig – jeg elskede Maria!« Thomas så sin far bryde grædende sammen for fødderne af Helga. Helga fortrak ikke en mine og fortsatte med iskold stemme: »Jeg ved ikke, hvad Maria har gjort jer, men I skal komme til at fortryde, hvad I har gjort.«
Pludselig trak Helga en pistol frem og satte den mod Thomas’ pande. »Jeg giver jer tre sekunder til at indrømme, hvem der har skylden for det her! 1… 2…«
»Nej, nej! Du må ikke gøre det!« skreg Anna højt. »Det var mig, der gjorde det! Det hele var min skyld! Jeg kunne bare ikke klare det mere!«
Anna vendte sig mod Thomas. Tårerne væltede ud af hendes øjne, og hun begravede sit hoved dybt i hænderne, mens hun sagde: »Jeg er så ked af det, Thomas! Jeg kunne bare ikke klare mere modgang. Jeg elsker dig, og jeg ville jo bare gerne være lykkelig… sammen med dig.« Thomas stirrede forvirret på Anna. Hvad havde hun gjort? Og hvilken forbindelse havde Pierre til Maria?
Thomas blev igen revet brat ud af sine tanker takket være Helgas håndlanger, som nu kom slæbende med det, der lignede liget fra Transitten. Tæppet blev langsomt trukket af liget, og Thomas stivnede af smerte over synet af…
Fly me to the moon. Wednesday, 10. Dec 2008
Skrevet af paya under Åh den lykke, CommentsFrank Sinatras skønne stemme brager gennem mine højtalere. Jeg er høj på kærlighedssange og sigende tekster. Jeg er fjollet, ekstatisk og nervøs. Jeg er hamrende forelsket!
Pludselig virker verden så simpel og alting er let at overkomme. Jeg hopper rundt i glæde ovenpå regninger og ødelagte julebudgetter - og jeg er ligeglad. Jeg har lyst til at lære nye sprog og nye kulturer at kende. Jeg vil mærke alt og lære alt.
Jeg har mødt en dejlig krøltop. En krøltop der har brudt mine barrikader og har givet mig lysten til at lade forelskelsen strømme igennem hele min krop. Han får mig til at le, hvor jeg før havde lyst til at græde. Han giver mig kys og tryghed når usikkerheden bryder frem. Han lader mig bade i komplimenter. Han ser tøsefilm sammen med mig, for at gøre mig glad. Og bedst af alt… han lader mig gengælde sine følelser!
I’m in love!
Den (lidt for) tidlige vinterhi. Sunday, 7. Dec 2008
Skrevet af paya under Bare én tanke, CommentsJa, jeg valgte for godt 2 måneder siden at gå i lidt for tidlig vinterhi. Nu kunne jeg ikke trække den længere, så idag besluttede jeg mig for at hoppe lige så stille ind i min trygge verden igen - blogverdenen.
Med en halvanden måneds rejse til Israel, et styks stenhård forelskelse og en anelse fornyet livsvision på bagen, er jeg atter klar til at give den gas i bloggen.
Vi blogges ved, allesammen! I har været savnet
…… og så lige et stemningsbillede fra det varme Israel. Det skader jo ikke at drømme sig lidt tilbage i tiden, vel?
Kunsten at sove siddende. Thursday, 9. Oct 2008
Skrevet af paya under Bare én tanke, 2 Comments
Kender I ikke også godt det? Man har haft en træls nat med alt for lidt søvn. Lige fra første gang man slår øjnene op om morgenen starten kampen om at holde dem åbne resten af dagen. Man er 10 minutter om at vikle sig selv ud af dynen, og efter at man er gået i gammelmands-tempo ud på badeværelset konstaterer man at hele ansigtet hænger nedad og det kan IKKE reddes.
Når man så i sneglefart er kommet på arbejde/ i skole og har sat sig til rette, begynder den hårdeste del af kampen. Delen hvor man siddende forsøger at bilde sin krop ind, at grunden til man sidder ned IKKE er fordi at man skal slappe af, men at man faktisk skal yde noget.
Men er trætheden svær nok, kan kroppen på trods af indre protester alligevel gå hen og vinde kampen - endda helt uden at man lægger mærke til det. Stille og roligt bliver kroppen mere og mere afslappet, vejrtrækningen bliver tungere og pludselig har man sendt hele sit væsen i meditations-lignende tilstand.
Så sidder man der som levende zombie og stirrer ud i lokalet uden at vise nogle tydelige tegn på intelligens. Nogen gange bliver man fanget af en kollega/lærer som smider et spørgsmål i hovedet på en, og man forsøger da febrilsk at finde et svar som passer til alt, så man ikke er helt og aldeles opdaget. Andre gange er der ingen der lægger mærke til (eller er de bare søde og lader mig sove videre?), og så vågner man selv op dybt forvirret og uden tidsfornemmelse.
Så gentager man proceduren 30 gange den dag og så går man hjem, lægger sig i sofaen og finder ud af at man ikke længere kan falde i søvn. Øv!
Zzzz-hilsner fra mig på denne trætte torsdag.
Den dag Paya opdagede kaffen. Wednesday, 8. Oct 2008
Skrevet af paya under Bare én tanke, 6 Comments 
Åhh kaffe. Minderne er mange. Lige fra barnsben har jeg elsket at snige mig hen til kaffe-skabet, og mens jeg holdt vejret greb jeg dåsen med kaffepulver, åbnede den forsigtigt og tog så den ventende dybe indånding lige ned i dåsen. Duften er dyb og meget anderledes fra andre dufte. Det er en duft som på alle måder har naglet sig fast i min hukommelse lige fra første kaffepulver-åndedrag.
Dagen kom hvor mine forældre tilbød mig min første slurk kaffe. Min første gang bestod af sort kaffe piftet op med lidt (virkelig meget) sukker og mælk - mine uskyldige smagsløg skulle jo nødig overstimuleres. Jeg tror min første slurk kun kan beskrives udfra det ansigtsudtryk jeg fik på ca. 2 sekunder efter at jeg havde sunket kaffen. Mit ansigt blev pludselig identisk med en Shar Pei’s. Jeg lignede virkelig en kinesisk-folde-ud-hund!
Der skulle gå mange år før jeg igen kom i kontakt med kaffen. Det endte med at blive i 2.g på gymnasiet at jeg skulle lære kaffens egenskaber at kende. I forbindelse med højere lektiebyrder og dybere rander under øjnene, blev også trangen efter at finde en løsning på problemet større. Jeg blev derigennem præsenteret for kaffeautomaten ved kantinen (”Paya, mød Kaffeautomat-som-giver-kaffe-for-4-kr”, “Kaffeautomat-som-giver-kaffe-for-4-kr, mød Paya”). Det viste sig at blive et af de vigtigste bekendtskaber i mit liv.
Kaffen blev efter tilvænning en større og større nydelse for mig, og i takt med at nydelsen blev større, begyndte jeg også at opdage nye måder at nyde kaffen på. Kaffe latte, Cappuchino, Espresso, Ice latte, Sort kaffe, Øjebliks-kaffe (ja, instant kaffe er i mine øjne et noget så vigtigt redskab når dagen ikke er lang nok og det skal gå hurtigt!) og listen kunne fortsætte meget længere…
Jeg kan ikke sige mere om kaffe, andet end at vende min besked direkte til kaffen: “Kaffe, jeg holder dælme af dig!!”
Vi smages ved!
